Federer hurtigt videre til kvartfinalen i Wimbledon
Roger Federer brugte blot halvanden time på at slå amerikanske Steve Johnson i fjerde runde af Wimbledon.
Tennisstjernen Roger Federer er måske på vej tilbage på tronen ved Wimbledon.
Den 34-årige schweizer har vundet den britiske grand slam-turnering hele syv gange, men den seneste triumf ligger efterhånden fire år tilbage i tiden.
Mandag nåede Federer frem til kvartfinalen med en sikker sejr på 6-2, 6-3 og 7-5 over amerikanske Steve Johnson.
Det var fjerde kamp i træk, at tennisikonet vandt uden at afgive et sæt.
Arbejdsdagen blev kort for schweizeren, da kampen mod verdensranglistens nummer 29 blot varede en time og 39 minutter.
Det passer sikkert Federer meget godt, da hans modstander i kvartfinalen, kroaten Marin Cilic, fik en endnu kortere arbejdsdag mod japanske Kei Nishikori, der måtte opgive med en skade i andet sæt.
De seneste to år er Federer nået frem til finalen i Wimbledon, hvor han er blevet slået af serbiske Novak Djokovic.
Med Djokovic ude af dette års turnering er skotten Andy Murray sandsynligvis Federers største trussel i den britiske græsturnering. Murray skal i aktion senere mandag mod australske Nick Kyrgios.
Hos kvinderne bookede tyske Angelique Kerber og Anastasia Pavlyuchenkova fra Rusland mandag plads i kvartfinalerne. Topseedede Serena Williams og søsteren Venus Williams er blandt de spillere, der skal i aktion senere på mandagen.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker