Den schweiziske tennisstjerne Roger Federer er højst overraskende ude af US Open.
Det sker efter et nederlag i fem sæt til den useedede bulgarer Grigor Dimitrov i kvartfinalen.
På lidt over tre timer med cifrene 4-6, 6-4, 3-6, 6-4, 6-2 leverede Dimitrov en af turneringens største overraskelser mod tredjeseedede Federer.
Det er første gang, at den 28-årige bulgarer, der blot er nummer 74 på verdensranglisten, er i US Open-semifinalen.
Det er den lavest rangerede semifinaledeltager i 28 år, skriver nyhedsbureauet AFP. I 1991 var Jimmy Connors i semifinalen i US Open som nummer 174.
Annonce
Det var samtidig første gang i otte forsøg, at Dimitrov fik bugt med 38-årige Federer, der jagtede sin grand slam-turneringssejr nummer 21.
Undervejs i kampen leverede de to spillere fremragende tennis, men i fjerde sæt missede Federer seks ud af seks breakbolde, hvilket så ud til at knække den stærke schweizer, som var blevet brudt i første parti.
Efter behandling mellem fjerde og femte sæt ramte han aldrig sit høje niveau igen. Han blev brudt i sine to første servepartier og var aldrig tæt på at komme tilbage i sættet.
I semifinalen skal Dimitrov møde den femteseedede russer Daniil Medvedev.
Også verdensetteren Novak Djokovic er ude af US Open.
Verdens nummer to, Rafael Nadal, skal i sin kvartfinale møde 20.-seedede Diego Schwartzman fra Argentina.
Det er første gang, at den 28-årige bulgarer, der blot er nummer 74 på verdensranglisten, er i US Open-semifinalen. Foto: Dominick Reuter/Ritzau ScanpixDominick Reuter/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker