Federer misser titelforsvar efter chokexit
Federer misser titelforsvar efter chokexit Foto: POLFOTO/AP
POLFOTO/AP
Den forsvarende mester Roger Federer røg overraskende ud i anden runde ved ATP-turneringen Shanghai Masters.
Den 17-foldige grand slam-vinder Roger Federer blev tirsdag eftermiddag ekspederet ud allerede i anden runde ved ATP-turneringen Shanghai Masters.
Den ukendte spanier Albert Ramos-Vinolas, som er nummer 70 i verden, vandt overraskende 7-6, 2-6, 6-3 over andenseedede Federer.
Albert Ramos-Vinolas har aldrig vundet en ATP-titel, og i hele tenniskarrieren er det kun blevet til tre sejre i grand slam-turneringer.
34-årige Federer vinkede og kom med et lille smil til publikum, da han forlod Qi Zhong Stadium i Shanghai, hvor han sidste år løftede trofæet. Han vandt også titlen samme sted i 2006 og 2007.
Federer, som er nummer tre i verden, er trods nederlaget allerede kvalificeret til sæsonfinalen i London i næste måned.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde