Federer overtager Tiger Woods-rekord for flest præmiepenge
Roger Federer har ifølge Forbes vundet 110.235.682 dollar i præmiepenge, hvilket overgår Tiger Woods' rekord.
Den schweiziske tennisspiller Roger Federer er nu den individuelle sportsudøver, der har vundet flest præmiepenge i karrieren.
Federer sikrede sig den rekordhøje indtjening, da han tirsdag vandt over Alexander Zverev i den anden gruppekamp ved ATP World Tour Finals.
Sejren betyder, at Federer ifølge finansmagasinet Forbes kom op på 110.235.682 dollar (knap 700 millioner kroner) i præmiepenge i karrieren.
Det overgår golfspilleren Tiger Woods' hidtidige rekord, der lød på 110.061.012 dollar.
Woods' indtjeninger er gået i stå, efter at han siden 2009 har været involveret i en række skandaler og har været ramt af skader.
Til gengæld er 36-årige Roger Federer i 2017 vendt forrygende tilbage efter at have døjet med en knæskade sidste år.
Det indeværende år har blandt andet kastet to grand slam-titler af sig, da det blev til sejre ved Australian Open samt Federers favoritturnering, Wimbledon. Federer har i karrieren vundet Wimbledon otte gange.
I alt har Federer vundet 19 grand slam-titler, hvilket er rekord. Han har sammenlagt vundet 95 turneringer i karrieren.
Schweizeren er lige nu i fuld gang ved herrernes sæsonfinale, ATP World Tour Finals. Federer har vundet sine tre gruppekampe og er i semifinalen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned