Federer overvinder ny forskrækkelse i US Open-sejr
Roger Federer avancerede fra anden runde i US Open, da han slog verdens nummer 99. Foto: Katharine Lotze/Ritzau Scanpix
Katharine Lotze/Ritzau Scanpix
Roger Federer indledte igen med at tabe et sæt, da han overvandt modstanden og avancerede i US Open.
Roger Federer skulle lige i gang efter en hakkende start, da han avancerede fra første runde i US Open natten til tirsdag.
Her tabte Federer første sæt til indiske Sumit Nagal, inden han vandt de følgende tre sæt og kampen.
Onsdag var billedet det samme for den schweiziske tennislegende i anden runde, da Federer endte med at besejre bosniske Damir Dzumhur.
Her tabte Federer også første sæt, inden han kom i gang.
Dzumhur, der er nummer 99 på verdensranglisten, strøg afsted i første sæt og bragte sig foran 4-0, inden han vandt sættet 6-3.
Roger Federer fandt dog sig selv på banen og tog de efterfølgende to sæt 6-2, 6-3, inden han lukkede kampen i fjerde sæt, som han vandt 6-4.
Dermed er Roger Federer klar til tredje runde i grand slam-turneringen, som han har vundet fem gange i karrieren.
Også japanske Kei Nishikori, der er seedet som nummer syv, måtte afgive et sæt, da han slog Bradley Klahn og avancerede.
Nishikori vandt første sæt 6-2, men fik så problemer og tabte andet sæt 4-6, inden han tog tredje sæt 6-3.
Det lignede en ekspeditionssag, da japaneren var foran 5-1 i fjerde sæt, men det blev 5-5, inden Nishikori vandt sættet 7-5 og dermed kampen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned