Federer overvinder problemer i favoritturnering

Foto: Carmen Jaspersen /Scanpix

Mens flere af de største rivaler varmer op til Wimbledon i London, foretrækker Roger Federer år efter år at indlede sin græssæson ved opvarmningsturneringen i tyske Halle, hvor han seks gange er strøget til tops.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det kan han stadig gøre i 2014. Torsdag vandt han årets første kamp på det grønne underlag, men helt nemt gik det ikke for schweizeren i anden runde.

Portugiseren Joao Sousa strittede godt imod og vandt også første sæt efter en tæt tiebreak. Federer spillede sig dog op i de næste sæt og vandt kampen med 6-7, 6-4, 6-2.

Dermed er Federer klar til tredje runde, hvor superserveren Ivo Karlovic er en mulig modstander.

Roger Federer stiller op som forsvarende mester i Halle, men han kan få svært ved at genvinde den. Den spanske verdensetter Rafael Nadal er nemlig med i turneringen i år.

Nadal og Federer kan tidligst møde hinanden i finalen.

/ritzau/