Federer runder sejr nummer 900 i karrieren
Det schweiziske tennis-ikon Roger Federer vandt søndag aften på dramatisk vis over franske Gilles Simon i 1/8-finalen ved grand slam-turneringen French Open i Paris.
Andenseedede Federer var presset og bagud med 1-2 i sæt, inden han sejrede i fem sæt med cifrene 6-1, 4-6, 2-6, 6-2, 6-3.
Sejren var samtidig Federers nummer 900 i karrieren. Kun tre spillere står noteret for flere sejre. Det er Jimmy Connors (1156), Ivan Lendl (1068) og Guillermo Vilas (940).
At Federer er en levende tennislegende understreges desuden af, at han nu er i en grand slam-kvartfinale for 36. gang i træk.
- Jeg er meget stolt over at være klar til min grand slam-kvartfinale nummer 36 i træk. Det tager mange år, og jeg har ofret mange ting for at opnå det her. Jeg er stolt over min bedrift, siger Federer ifølge dpa.
I kvartfinalen ved French Open venter endnu en franskmand på Federer - denne gang i skikkelse af sjetteseedede Jo-Wilfried Tsonga.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned