Den seksdobbelte vinder af tennisturneringen Wimbledon og forsvarende mester, Roger Federer, var i store problemer allerede i første runde af dette års turnering.
Med hiv og sving fik han dog hevet sejren hjem mod colombianske Alejandro Falla, der blot er nummer 60 på verdensranglisten. Federer vandt med sætcifrene 5-7, 4-6, 6-4, 7-6 og 6-0.
Efter at have tabt de to første sæt var Federer bagud 0-40 i egen serv ved stillingen 4-4. Schweizeren kæmpede sig dog tilbage, vandt partiet og brød Fallas serv umiddelbart efter.
Også i fjerde sæt var Federer nede med et servegennembrud. Men igen lykkedes det ham at overvinde problemerne, inden den i femte sæt stod på opvisning mod en træt Falla.
Problemerne mod upåagtede Falla lover ikke godt for Federers videre færd i dette års Wimbledon. Og det dårlige spil ligger da også i forlængelse af en - efter Federers standarter - skidt sæson hidtil.
Schweizeren har således ikke vundet en turnering siden Australian Open i januar. Samtidig er han op til Wimbledon blevet fravristet førstepladsen på mændenes verdensrangliste af spanske Rafael Nadal.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet