Federer sender argentiner ud af sæsonfinale
Roger Federer skulle lørdag eftermiddag ud i en direkte duel mod Juan Martin del Potro om at gå videre til semifinalerne ved ATP World Tour Finals.
Og den duel vandt Federer efter tre hårde sæt. Sætcifrene endte med en sejr på 4-6, 7-6, 7-5 efter to en halv times seværdig tennis. Dermed er del Potro færdig i turneringen.
I første sæt begyndte del Potro ellers bedst og brød Federers første serveparti. Argentineren fortsatte dominansen og brød også til en solid 4-1-føring.
Federer fik brudt en enkelt gang tilbage, men det var ikke nok til at komme tilbage i første sæt, som del Potro vandt 6-4 efter 42 minutter.
Andet sæt var helt lige, og Federer var langt bedre med fra starten af dette sæt end i det første. Begge duellanter brød hinanden en enkelt gang, og så skulle det afgøres i tiebreak.
Her var schweizeren stærkest og med sit femte servees i kampen tog Federer sættet efter 50 minutters spil.
I tredje sæt var Federer også i førersædet, selv om del Potro kæmpede godt for sagen.
Det var ikke nok til at ryste den tidligere verdensetter, som kunne strække armene i vejret efter en flot sejr.
I den ene semifinale skal Federer søndag eftermiddag møde verdensetteren Rafael Nadal. I den anden semifinale, som spilles søndag aften, skal Novak Djokovic op imod schweizeren Stanislas Wawrinka.
Djokovic vandt sent lørdag aften sin tredje kamp ud af tre mulige i gruppespillet, da serberen slog franske Richard Gasquet med 7-6, 4-6, 6-3.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker