Federer slår Williams i stjernespækket mixeddouble
Den schweiziske tennisstjerne trak det længste strå, da han tirsdag mødte Serena Williams i en mixeddouble.
Der var stjernetræf i australske Perth, da Roger Federer og Serena Williams stod over for hinanden i en mixeddouble ved tennisturneringen Hopman Cup.
Schweizeren slog sammen med sin partner Belinda Bencic Williams, der spillede sammen med Frances Tiafoe, efter en sejr i to sæt med cifrene 4-2, 4-3.
Dermed endte Schweiz med at vinde 2-1 over USA i landsholdsturneringen.
Tidligere tirsdag vandt både Roger Federer og Serena Williams, da de to stjerner slog henholdsvis Tiafoe og Bencic i single.
Amerikanerne led det første knæk i tirsdagens mixeddouble, da deres serv blev brudt i første sæts femte parti.
Det bragte Federer og Bencic foran 3-2. Det efterfølgende parti blev sikret uden pointtab, og så kunne schweizerne sætte første sæt på kontoen.
I andet sæt formåede begge par at holde deres serv, og så skulle der tiebreak til for at finde en vinder.
Her startede Williams og Tiafoe bedst, men schweizerne fik kæmpet sig tilbage og kunne med tre point i træk til sidst tage sejren.
Tidligere i turneringen vandt Schweiz 3-0 over Storbritannien. USA slog Grækenland 2-1 nytårsaftensdag.
Hopman Cup fortsætter onsdag, hvor Frankrig møder Tyskland.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet