Federer tager ny sikker sejr på fransk grus
Roger Federer, onsdag eftermiddag på Roland Garros i Paris. Foto: Christophe Ena/AP/POLFOTO
Christophe Ena/AP/POLFOTO
Roger Federer er klar til tredje runde i French Open og skulle igen kun bruge tre point.
Tennisspilleren Roger Federer har fortsat let spil i den franske grand slam-turnering French Open i Paris.
Onsdag eftermiddag vandt den andenseedede schweizer en sikker sejr over Marcel Granollers fra Spanien, der blev slået i tre sæt 6-2, 7-6 og 6-3.
Det er den tidligere verdensetters sejr nummer 63 i den traditionsrige turnering, som han har vundet en enkelt gang - i 2009.
- Det var en hård kamp, og jeg måtte arbejde hårdt. Han spiller meget varieret og kan en masse ting. Jeg er meget tilfreds med sejren, og også med at den kom i tre sæt, siger Roger Federer ifølge nyhedsbureauet dpa.
Også i første runde gik schweizeren glat igennem mod colombianske Alejandro Falla.
Federers landsmand Stanislas Wawrinka, der er seedet otte i turneringen, kan også se frem til tredje runde efter en sejr over serberen Dusan Lajovic, der blev slået i fire sæt.
Femteseedede Kei Nishikori måtte ligeledes bruge fire sæt på at spille sig videre. Han besejrede Thomaz Bellucci fra Brasilien med 6-4, 6-3, 4-6, 6-2.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde