Federer uddeler dobbeltæg på græsset
Den schweiziske tennisstjerne Roger Federer er tilsyneladende godt tilfreds med, at tennissæsonen nu er gået ind i den periode, hvor turneringerne spilles på græs.
For efter det skuffende exit i kvartfinalen i grusturneringen French Open viste Federer skræmmende styrke, da han fredag spillede sig i semifinalen i Gerry Weber Open på græsunderlaget i Halle.
6-0, 6-0 lød cifrene mod den totalt chanceløse wild card-spiller Mischa Zverev fra Tyskland, og selv om modstanderen var af den mere ukendte slags, var det alligevel en bemærkelsesværdig præstation.
Ifølge turneringsledelsen er det nemlig blot anden gang i en lang karriere, at Federer har vundet en kamp uden at afgive point.
Første gang var i 2005 i en turnering i Shanghai, hvor schweizeren tildelte Gaston Gaudio et nederlag på to gange 6-0 - også kendt som "briller".
- Det gør mig ondt for Mischa. Det er ikke sådan, jeg ønsker at vinde mine kampe. Det er en smule ubehageligt, lyder det fra Federer til Gerry Weber Opens hjemmeside efter kampen, der blot varede 39 minutter.
Roger Federer har tidligere vundet turneringen fem gange. Senest i 2008.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker