Roger Federer viste sig overlegen, da den schweiziske verdensetter i tennis sendte hjemmebanehåbet Lleyton Hewitt ud af Australian Open.
Federer vandt ottendedelsfinalen over Hewitt med 6-2, 6-3 og 6-4 og møder Nikolay Davydenko i kvartfinalen.
Som så ofte før leverede schweizeren en masse sikre grundslag og lavede få fejl, hvilket var nok til sende den aggressive australier ud af turneringen. Det var samtidig 15. gang i træk, at Federer slog Hewitt.
Australieren nød med sin underholdende og offensive stil undervejs stor opbakning på Rod Laver Arena, men først i tredje sæt, da det næsten var for sent, gik spillet en kort overgang hans vej.
Det var, da australieren brød Federers serveparti til 4-4. Men bagefter understregede verdensetteren sin suverænitet ved at bryde tilbage og efterfølgende køre sættet hjem med 6-4.
Mens Roger Federer møder Davydenko, så står de andre kvartfinaler mellem Novak Djokovic og Jo-Wilfried Tsonga, Andy Roddick og Marin Cilic, mens Andy Murray og Rafael Nadal møder hinanden.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker