En fejl i kamp-programmet var lørdag skyld i, at flere engelske medier skrev, at problembarnet Carlos Tevez var blevet fravristet trøjenummer 32 i klubben, og at holdets andenmålmand havde overtaget nummeret.
Da City lørdag eftermiddag gæstede Blackburn i Premier League, sad reservemålmand Costel Pantilimon tilsyneladende på bænken med nummer 32 på ryggen - i hvert fald ifølge det officielle kamp-program.
Men efterfølgende har det vist sig, at det var en trykfejl, og at Pantilimon faktisk var iført sit normale nummer 30 på ryggen.
Det ændrer dog ikke ved, at den argentinske stjerneangriber er yderst upopulær i klubben.
En række medrejsende City-fans havde medbragt bannere med ordlyden "Tevez out" på - altså Tevez ud.
Tevez, som tidligere har været anfører i City, er i øjeblikket suspenderet af klubben i to uger, efter at han i tirsdags angiveligt nægtede at lade sig skifte ind i Champions League-kampen mod Bayern München.
Efter kampen sagde manager Roberto Mancini, at Tevez aldrig ville spille for klubben igen, og selvom Tevez dagen efter sagde, at han såmænd gerne ville have spillet, blev han suspenderet. Ifølge Premier League-regler må spillere kun suspenderes i to uger.
Mancinis assistent-træner David Platt vil ikke komme mere ind på Tevez og dennes situation i klubben.
Han vil heller ikke kommentere på, at klubbens advokater forbyder ham og Mancini at tale om argentineren.
- Af mange årsager kan vi desværre ikke gå ind i den sag. Vi vil bare koncentrere os om det, der sker på banen, og det gjorde vi heldigvis mod Blackburn, siger Platt til Sky Sports.
Selve kampen mod Blackburn vandt City med 4-0, hvilket var godt for City-spillernes selvtillid efter 0-2-nederlaget til Bayern i München.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker