NFH leverede fredag aften en jammerlig indsats mod Randers HK. Kronjyderne rejste fra Scandlines Arena med en sejr på 34-24.
Randers stillede endda op uden playmaker Jane Schumacher, der under ugens træning brækkede en tå.
Allerede fra kampens start gik det galt for NFH. Randers' stærke keeper, Cecilie Greve, pillede gang på gang skuddene fra flere af de gulblusede i frie positioner. Så da Camilla Dalby scorede på sit fjerde straffekast i træk, førte Randers 8-4. Senere bragte Johanna Westberg, der rygtes til NFH, Randers foran 13-8.
Bagud 11-13 fik NFH for alvor chancen for at hale ind på Randers, da gæsterne blev ramt af to udvisninger. I 50 sekunder spillede man seks mod fire, men Line Werngreen-Nielsen brændte fra fløjen. Det var først under seks mod fem, at Mette Gravholt fik reduceret til 12-13. Første halvleg sluttede med en føring på 15-12 til Randers.
NFH fik en forfærdelig start på anden halvleg. De personlige fejl hobede sig op i sådan en grad, at NFH's cheftræner, Niels Agesen, stod lamslået ude på sidelinjen. Og da NFH-forsvaret endnu en gang ikke hang sammen, samtidig med at spillerne virkede modløse og opgivende, blev det en grum aften for de 1.412 tilskuere.
Annonce
Randers' højre back, Camilla Dalby, fik efter pausen for alvor gang i sine skud. Hun blev kampens topscorer med 10 mål, heraf seks på straffekast.
NFH kunne heller ikke holde Katrine Heindahl ind på stregen. Meget passende blev det Heindahl, der scorede Randers' og kampens sidste mål til 34-24.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker