Fejlskud koster en medalje for lokal PL-skytte
PL-skytten Jens Frimann viste højt niveau i tirsdagens finale, men et enkelt dårligt skud kostede en medalje
Jens Frimann duftede til medaljerne, men endte lige nøjagtig uden for præmieskamlen ved tirsdagens PL-finale i 50 meter riffel.
Særligt en stor brøler i den sidste række af skud blev dyr for den 48-årige dansker, som måtte se medaljerne gå til konkurrenterne fra Sydkorea, Kina og Polen.
Skytterne skulle vise deres evner fra tre forskellige positioner, og i begyndelsen så det mere end lovende ud set med danske briller.
Efter de første 15 skud fra den knælende position lå Frimann på førstepladsen med den bedste score af alle.
Knap så godt gik det i den liggende position, hvor deltageren fra Nykøbing Falster Skytteforening gled ned på fjerdepladsen i det tætte felt.
Til sidst gjaldt det de stående skud. Her gik det helt galt for danskeren på det femte skud, hvor han ramte langt fra skivens centrum og blot scorede 5,8.
Det gjorde ham åbenlyst frustreret, og han brugte nogle minutter på at sunde sig, før han genoptog skydningen.
Han vidste, at guldet med al sandsynlighed var væk nu. Men herfra gik det bedre, og Frimann overlevede de første fire elimineringsrunder. Indsatsen rakte dog ikke til metal.
Også Jan Winther deltog i kvalifikationen, men han sluttede en plads bag sin landsmand og nåede lige nøjagtig ikke med i finalen.
De to danskere konkurrerer i klassen SH1, hvor skytterne selv kan holde deres våben uden besvær og skyde enten stående eller siddende.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet