323 mål i 741 kampe nåede Raul at score for Real Madrid. Fra og med den kommende sæson skal den spanske angriber score målene for tyske Schalke 04 i stedet.
Skiftet til Bundesliga-klubben Schalke 04 blev officielt onsdag, og det vækkede stor glæde hos træner Felix Magath.
- Det er en fantastisk nyhed for Schalke 04. Jeg glæder mig over, at det er lykkedes os at tiltrække sådan en verdensklasseangriber til Bundesligaen, som vil begejstre alle i vores klub, siger Felix Magath til klubbens hjemmeside.
- Rauls kvaliteter kan hjælpe os videre. Tilgangen er et afgørende skridt i vores bestræbelser på at styrke truppen til den kommende sæson. Jeg glæder mig til at arbejde sammen med denne sympatiske spiller, siger Felix Magath.
Raul fortsætter karrieren i Tyskland efter 16 sæsoner i Real Madrid, hvor det blandt andet blev til seks spanske mesterskaber samt tre Champions League-titler.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde