Hele fem førsteholdspillere er på skadeslisten, og andetholdet har været udsat for en åreladning af spillere. Dette er de triste kendsgerninger i Team Sydhavsøerne mindre end tre uger før turneringspremieren i mændenes 1. division i håndbold.
En håndfuld førsteholdsspillere er fortsat ikke i stand til at træne, hvilket er foruroligende så tæt på åbningskampen søndag 7. september i Tønder. Blandt de fem skadede er tre venstrehåndsspillere. Philip Monberg har ikke kunnet træne længe grundet knæproblemer.
- Der er nu taget billeder, og vi afventer svar på skadens omfang, siger cheftræner Jakob Fryd.
Anfører Danni Jørgensen har ej heller været i i stand til at træne grundet en skade i maven.
- Det går dog fremad, og jeg håber og tror, at Danni kan spille åbningskampen. Jeg kan dog tvivle, at vi får ham med i vore resterende testkampe, siger Jakob Fryd.
Læs mere om skaderne og farvellet til i alt syv spillere i tirsdagens udgave af Folketidende.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker