Fem fodboldspillere i Spanien er smittet med coronavirus
Fem spillere fra La Liga og Segunda Division er testet positive for corona og er nu isoleret derhjemme.
Fem spillere fra Primera Division - også kaldet La Liga - og Segunda Division i Spanien er testet positive for corona.
Det oplyser organisationen bag La Liga ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Nyheden kommer, efter at alle spillere i de to fodboldrækker samt staben er blevet testet for coronasmitte.
De fem spillere, som der ikke er blevet sat navne på, er alle blevet isoleret derhjemme, inden de skal testes på ny i løbet af de kommende dage for at afklare, om de kan vende tilbage til træning.
Spillerne i de to spanske rækker har fået lov at træne individuelt igen, og alle spillere er blevet testet for coronavirus, inden man kan gå videre til holdtræning.
FC Barcelona har taget hul på den individuelle træning, mens Real Madrid ventes at gøre det mandag.
Ligaforeningen arbejder på en genstart af Primera Division i løbet af juni.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde