Fem hold er i grundspillets sidste runde i spil til at snuppe de to sidste pladser i Superligaens top-6. Sådan kommer bejlerne i top-6:
5. Brøndby, 30 point, -1 i målscore.
* Hvis Brøndby vinder ude over FC Nordsjælland, er Brøndby i top-6.
* Hvis Brøndby spiller uafgjort, kommer Brøndby i top-6, hvis enten Randers eller Silkeborg smider point.
* Hvis Brøndby taber, kommer Brøndby i top-6, hvis maks en af de øvrige top-6-bejlere vinder.
6. Randers, 29 point, -3 i målscore.
* Hvis Randers vinder ude over AaB, er Randers i top-6.
* Hvis Randers spiller uafgjort, kommer Randers i top-6, hvis Silkeborg og FC Midtjylland spiller uafgjort, og OB ikke vinder over AGF. Randers kan potentielt overhale Brøndby med uafgjort, hvis Brøndby taber med mindst tre mål i Farum.
7. Silkeborg, 28 point, -1 i målscore.
* Hvis Silkeborg vinder hjemme over FCM, kommer Silkeborg i top-6, hvis enten Randers eller Brøndby smider point.
* Hvis Silkeborg spiller uafgjort, kommer klubben i top-6, hvis Randers taber til AaB, og OB ikke vinder over AGF.
8. OB, 28 point, -10 i målscore.
* Hvis OB vinder ude over AGF, kommer OB i top-6, hvis Brøndby taber til FCN, og hvis Randers og Silkeborg ikke begge vinder. Får Brøndby point, må hverken Randers eller Silkeborg vinde.
9. FC Midtjylland, 27 point, +3 i målscore.
* Hvis FCM vinder ude over Silkeborg, kommer FCM i top-6, hvis holdet får hjælp i to ud af tre andre kampe: Midtjyderne skal håbe, at Brøndby taber til FC Nordsjælland, at Randers maks får et point mod AaB, og at OB maks får et point mod AGF.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned