Fem kvinder har deltaget i grandprixweekend

Offentliggjort Sidst opdateret

Kun to kvinder har gennem Formel 1-historien været til start i et grandprix. Yderligere tre har været med i kvalifikationen til et grandprix, dengang hvor kvalifikationen ikke blot handlede om startpositioner, men også i det hele taget at kvalificere sig til selve grandprixet.

* Maria Teresa de Filippis (Italien)

Den første kvinde i Formel 1. Hun kørte først for Maserati i 1958 og Behra-Porsche i 1959. Fem gange var hun til start i en kvalifikation, og tre gange deltog hun i selve Formel 1-grandprixet. Det blev ikke til VM-point.

* Lella Lombardi (Italien)

Blev den første kvinde til at få VM-point i Formel 1. En sjetteplads i Spaniens grandprix i 1975 gav et halvt point. Hun nåede at deltage i 12 grandprixer og yderligere fem kvalifikationer. Hun kørte for holdene March, RAM og Williams mellem 1974 og 1976. Lombardi er den seneste kvinde til at deltage i et grandprix.

* Divina Galica (England) i 1976 og 1978, Desiré Wilson (Sydafrika) i 1980 og Giovanna Amati (Italien i 1992) fik henholdsvis tre, én og tre forsøg i kvalifikationen til et Formel 1-grandprix. Ingen af dem formåede at komme med i selve grandprixet.

Kilde: Autosport.com.

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.