Fem russiske kapgængere får fire års dopingkarantæne
Mikhail Ryzhov er en af fem russiske kapgængere, som har modtaget en dopingdom. Arkivfoto. Foto: AP/Anja Niedringhaus
AP/Anja Niedringhaus
CAS har idømt fem russiske kapgængere lange karantæner for positive dopingprøver tilbage i 2015.
Den Internationale Sportsdomstol (CAS) har idømt fem russiske kapgængere fire års dopingkarantæne.
Det oplyser sportsdomstolen på sin hjemmeside.
Alle fem kapgængere afleverede dopingprøver med spor af epo 2. juni 2015 under en konkurrence.
Der er tale om kapgængerne Mikhail Ryzhov, Ivan Noskov, Vera Sokolova, Denis Strelkov og Elmira Alembekova.
Førstnævnte Ryzhov er den mest prominente af de dømte atletikudøvere. Han vandt sølv ved VM i 2013.
Sagen har skullet afgøres hos CAS, da det russiske atletikforbund er suspenderet af Det Internationale Atletikforbund (IAAF) og ikke har bemyndigelse til at dømme.
Russisk atletik er på gyngende grund, efter at en rapport fra Det Internationale Antidoping Agentur (Wada) for et lille års tid siden afslørede omfattende og statsstøttet doping i Rusland.
Det førte til, at alle russiske atletikudøvere med undtagelse af længdespringeren Darya Klishina, som gennem flere år havde boet uden for Rusland, blev udelukket fra at deltage ved OL i Rio i sommer.
Også andre russiske atleter blev nægtet OL-deltagelse.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde