Femcifret beløb til bodybox

NYKØBING F. Lolland-Falster Alliancen og Døllefjelde-Musse Idrætsforenings velgørenhedskamp i aftes i Nykøbing F. Idrætspark var generet af dårligt vejr, men kampen indbringer immervæk et femcifret beløb i tilskud til indkøb af en bodybox til lungefunktionsmåling af småbørn i alderen to-seks år. Boxen skal stå på Nykøbing F. Sygehus.

- Vi regner med at kunne videresende godt 10.000 kroner, og det mener vi er et ganske pænt beløb, siger Lolland-Falster Alliancens sportschef John Hansen.

Alle - spillere, dommertrio og ledere - arbejdede gratis i sagens gode tjeneste, og Maribo Medico ved Mette Toxværd var ikke sen til at spendere 5.000 kroner til formålet.

Døllefjelde-Musse Idrætsforening og Lolland-Falster Alliancens bødekasse gav 1.000 kroner hver.

Andre bidragsydere var Brian ?Trix? Nielsen, Alliancens målscorer til 4-0. Han havde lovet en plovmand, hvis han scorede. 500 kroner var der også B.1921 og B.1901?s forældreforeninger.

Under kampen lod LFA Support hatten gå rundt blandt tilskuerne, og det gav 645 kroner.

Flere tilskuere valgte at betale 50 eller 100 kroner frem for de 30 kroner entrebilletten kostede. Hele entreindtægten sendes også videre.

Aftenens mest kuriose bidrag kom fra en mand, som luftede sine to hunde. Han betale 30 kroner i entré, men gik straks videre med sine vovser...




Maribo-firma største bidragsyder med et tilskud på 5.000 kroner.

Offentliggjort Sidst opdateret