Brøndby forstærker holdets centrale midtbane med nigerianske Oluwafemi Ajilore, bedre kendt som Femi.
Den tidligere profil i FC Midtjylland har længe været meldt på vej til Brøndby, og nu er handlen altså faldet på plads. Femi skal tørne ud for Brøndby det næste år på en lejeaftale.
Femi er lejet i hollandske Groningen, som han skiftede til fra FCM tilbage i 2008. Han blev præsenteret til Brøndbys fans i pausen af torsdagens Europa League-kvalifikationskamp mod østrigske Ried på Brøndby Stadion.
Aftalen er ganske vigtig for Brøndby, som i øjeblikket er svækket på netop den centrale midtbane, efter at Mike Jensen i weekendens 1-4-nederlag i Superligaen til AC Horsens brækkede skinnebenet.
Mike Jensen er ude i 8-10 uger med skaden, og alt tyder på, at Femi ryger direkte i startopstillingen, når det gælder udekampen på søndag mod OB.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker