Femte nederlag i træk

Lolland-Falster Alliancen spillede svagt og tabte 1-3 til Nordvest FC.

Offentliggjort Sidst opdateret

For femte gang i træk måtte Lolland-Falster Alliancen forlade banen som taber i 2. division øst, da Nordvest FC helt fortjent vandt 3-1 i Telenor Arena efter en halvlegsføring på 2-1.

Efter en stille start kom gæsterne foran 2-0 i løbet af fire minutter omkring den halve time på scoringer af kantspilleren Mohammed Asrihi og topscorer Martin Koch. Jan Berner gav "bjørnene" håb med reduceringen lige inden pausen.

Efter pausen var værterne uheldige, da Peter Westlund drønede et frispark på underkanten af overliggeren, men nordsjællænderne var det bedste hold og øgede midt i halvlegen til 3-1 på hovedstød ved Mathias Lysgaard.

Trods nederlaget holder Alliancen - som fjerdesidst - afstanden på otte point til nedrykningsstregen, fordi de andre resultater flaskede sig for hjemmeholdet.

Læs mere om kampen i Folketidendes sportstillæg mandag.