Fenerbahce får sin sag for mod sultne Benfica
Tyrkiske Fenerbahce, der torsdag aften skal spille sin første europæiske semifinale, lægger græs til, når Benfica vil forsøge at hente det bedst mulige udgangspunkt forud for returopgøret i Europa League hjemme i Portugal den 2. maj.
Benfica har mere europæisk erfaring i bagagen end Fenerbahce, og det er en af grundene til, at Canal 9s fodboldkommentator Esben Hansen tror på portugisisk finaledeltagelse.
- Tidligere har Benfica manglet europæisk erfaring, men den har de nu - måske ikke på holdet som sådan, men den har de virkelig individuelt blandt spillerne, siger Esben Hansen, der samtidig vurderer, at portugiserne er sultne efter en europæisk succes.
En sult som klubbens sportsdirektør, Rui Costa, kender særdeles godt.
- Vi vokser og forbedrer os. Vi er glade for at være nået så langt, men vi vil have mere. Vores mål er at nå finalen, siger han ifølge dpa.
- Benfica har ikke spillet en europæisk finale i mange år, og vi tror på, at ventetiden kan være ovre. Det vil være en stor ære for mig at se Benfica i en europæisk finale, siger Rui Costa.
De to klubber har kun stået over for hinanden en gang tidligere. Det er mere end 30 år siden, og dengang blev det til en samlet sejr på 7-1 over to kampe til Benfica.
I den anden semifinale tager de schweiziske underdogs fra Basel hjemme imod London-giganterne fra Chelsea.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde