Fenger: Vi har været for dårlige på hjemmebane
Randers FC måtte søndag nøjes med et enkelt point på hjemmebane, da holdet spillede 1-1 mod FC Vestsjælland.
Kronjyderne havde ellers fin kontrol på kampen. Holdet spillede godt og skabte mange chancer. Alligevel blev det altså kun til et enkelt point, hvilket ærgrer Randers FCs forsvarsspiller Mads Fenger.
- Jeg er skuffet over, at vi kun fik et point i dag. Vi gik benhårdt efter sejren, men det er vores sæson i en nøddeskal. Vi har ikke været gode nok til at lukke kampene, og desværre har vi for ofte lukket modstanderne ind i kampen igen, siger Mads Fenger.
Det er ikke første gang i denne forårssæson, at Randers FC forsømmer at vinde på hjemmebane. Kronjyderne har kun vundet en enkelt ud af otte hjemmebanekampe i forårssæsonen.
- Vi er alle sammen skuffede over denne her sæson på hjemmebane, som bare ikke har været god nok. Vi har tabt alt for mange point her på hjemmebane, og vi har ikke været dygtige nok, siger Fenger.
Nicolai Brock-Madsen stod for Randers FCs eneste scoring i dag, og også han havde sat næsen op efter mere end blot det ene point.
- Det er ærgerligt, at vi ikke vandt i dag. Vi havde bolden rigtig meget og vi skabte et hav af chancer. Desværre får vi kun scoret et mål, og det er ikke godt nok. Vi lukker et dumt mål ind til sidst og det bliver udslagsgivende igen i dag, siger Brock-Madsen.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde