Der er lagt op til en lige duel mellem danske Anders Lindegaard og spanske David De Gea, når Manchester Uniteds målmand i den kommende sæson skal findes.
Det siger manager Alex Ferguson, selvom der ellers har været spekuleret kraftigt i, at den 20-årige spanier, der er kommet til fra Atlético Madrid i dette transfervindue, ville være et sikkert førstevalg.
- Det eneste område, hvor vi måske skal være tålmodige, er på målmandsposten. De Gea er kun 20 år, han er ung. Han har spillet i den spanske liga i et par år, men det er ikke Premier League, siger Alex Ferguson ifølge ESPN.
Ferguson er ikke i tvivl om spanierens potentiale på sigt, men United-manageren er ikke desto mindre klar til at satse på sin danske målmand i denne sæson, hvis han overbeviser i træningen.
- Vi har også Anders Lindegaard, så vi får måske en kamp om pladsen, og det må de begge acceptere.
På den lange bane skal Anders Lindegaard dog ikke umiddelbart regne som Fergusons keeper nummer et.
- Med tiden vil De Gea gøre det til sin plads, det er der ingen tvivl om, siger Alex Ferguson.
Pladsen som United-keeper er kommet i spil, efter at veteranen Edwin van der Sar indstillede karrieren i slutningen af sidste sæson.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde