Patrice Evra får næppe en pæn modtagelse på Anfield, når Manchester United skal spille FA Cup-kamp mod Liverpool 28. januar.
Uniteds franske forsvarsspiller kom i centrum, efter han i oktober sidste år anmeldte Liverpool-spilleren Luis Suárez for racistisk tilsvining. Det kostede Suarez otte spilledages karantæne.
Men manager Alex Ferguson har ingen planer om at lade Evra sidde over af den grund.
- Jeg har ikke besluttet noget endnu, men det vil ikke være noget problem for mig, siger Sir Alex Ferguson ifølge AFP.
Patrice Evra er i øjeblikket anfører for Manchester United, mens Nemanja Vidic er langtidsskadet.
- En spiller, der er med hele tiden, skal være i spil til rollen som anfører på et hold, og det er også tilfældet med Patrice.
- Han er ikke så veltalende som Rio, men han har så afgjort indflydelse på mange ting, og hans præstationer er rigtig gode.
- Spillerne ser op til ham. Han er en populær mand med en god personlighed. Han er venlig, han har humor og han er en målrettet fyr, siger Alex Ferguson.
Opgøret mellem Manchester United og Liverpool er en fjerde runde-kamp i FA Cuppen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde