Ferguson er gal på Ferdinand: Han svigter os
Det var meningen, at Manchester United skulle gøre fælles front mod racisme, da holdet lørdag mødte og vandt 4-2 over Stoke i Premier League.
Men Rio Ferdinand nægtede at bære den trøje for kampagnen Kick It Out (spark det ud), som spillerforeningen i England havde fremstillet.
- Jeg er meget skuffet. Han har svigtet os.
- Jeg sagde i går, at spillerne ville bære trøjen til støtte for spillerforeningen og at alle spillere var med på den. Men han går ud og svigter os, sagde Alex Ferguson efter kampen.
Og forsvarsspilleren kan vente sig, advarer den temperamentsfulde skotte.
- Det er pinligt for mig. Det er noget, jeg vil tage mig af. Det er der ingen tvivl om, siger Ferguson.
Alle spillere i Premier League var blevet udstyret med en Kick It Out-trøje, som de kunne spille i under opvarmningen til weekendens kamp.
Kampagnen var blevet til i kølvandet på en række racismesager i engelsk fodbold. For nylig blev Chelsea-spilleren John Terry idømt karantæne for en racismesag mod Anton Ferdinand.
Og forleden blev Englands U/21-landshold udsat for abelyde under en kamp i Serbien.
Rio Ferdinand menes at have boykottet kampagnen, fordi han føler, at John Terrys karantænedom på fire spilledage var alt for mild.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker