Ferguson har en årelang tradition for at kaste sig ind i en ordkrig med klubber, der truer Uniteds position i toppen af det engelske fodboldhierarki.
- Jeg har masser af ammunition. De kan bare komme an, siger Ferguson ifølge nyhedsbureauet AFP.
Den 70-årige manager reagerer dermed på den seneste tids stikpiller fra City-lejren.
Forleden kritiserede Citys tidligere topspiller og nuværende ansatte i ungdomsafdelingen, Patrick Vieira, Uniteds evne til at holde på egne talenter og brugte salget af den kontroversielle angriber Ravel Morrison som eksempel.
I Vieiras øjne viser Ferguson tegn på desperation, når han i stedet må bede den 37-årige Paul Scholes, der ellers havde stoppet karrieren, om at træde til.
Men United-manager tager kritikken med ophøjet ro.
- Hvis det er desperation at hente den bedste midtbanespiller i Storbritannien i de sidste 20 år tilbage, så tror jeg, vi kan acceptere det, siger Alex Ferguson, der ser Vieiras udtalelser som udtryk for en bevidst strategi hos rivalerne.
- Jeg tror, de havde planlagt, at han skulle gøre det. Jeg mener, Roberto Mancini var ude og prikke til os for et par uger siden, lyder det fra Sir Alex Ferguson.
Han peger på, at hvis nogen viser desperation, så er det tværtimod hans kollega Mancini.
- Forleden brugte de en spiller, som tidligere har nægtet at gå på banen, og som manageren sagde aldrig ville spille for klubben igen, siger han med tanke på Carlos Tévez, som gjorde comeback mod Chelsea i onsdags.
- Han tog en fem måneders ferie i Argentina. Hvad er det? Kunne det gå ind under beskrivelsen "desperation", siger Ferguson.
Med ni kampe tilbage af sæson er Manchester United et point foran City i toppen af Premier League.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned