- Jeg er ligeglad med at være øverst i tabellen lige nu. Mere vigtig var vores egen præstation.
- Vi havde brug for denne indsats i dag efter skuffelsen torsdag. Men spillerne spillede fantastisk flot fodbold i dag, og jeg var meget, meget tilfreds med den del, siger Alex Ferguson til Sky Sports.
Manchester United tabte torsdag 2-3 til Athletic Bilbao i Europa League.
Fergusons drenge spillede dog væsentlig bedre mod West Bromwich, som blev reduceret til 10 mand efter en times spil. Wayne Rooney scorede begge kampens mål.
United overtog førstepladsen, da Manchester City samtidig tabte 0-1 til Swansea.
- Det blev en overraskende dag for os.
- Vi var fem point efter for bare nogle få uger siden, og på et tidspunkt var vi hele syv point efter dem, og nu er vi så et enkelt foran.
- Så vi har vendt det rundt med otte point, og det må vi takke spillerne for, men også holdet for dets rygrad, for som alle ved, har vi haft mange skader, siger Ferguson.
Manchester United fører Premier League med 67 point, mens City har 66 point. Begge hold har spillet 28 kampe.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker