Det var en skuffet, men rimelig fattet Alex Ferguson, der kunne konstatere, at Manchester United onsdag aften sensationelt røg ud af Champions League efter 1-2-nederlag til schweiziske Basel.
United-manageren påpeger, at der trods skuffelsen også er et liv efter Champions League.
- Selvfølgelig er vi skuffede. Man kan ikke have det på nogen anden måde, siger Alex Ferguson ifølge AFP.
- Men det er en del af fodbold. Man må tackle sin skuffelse, og denne klub har brugt skuffelse som motivation mange gange tidligere, siger han.
Manchester United skal nu indstille sig på at spille Europa League til foråret, og det er bestemt ikke noget, Uniteds stjernespillere havde regnet med.
- De her unge spillere vil være skuffede i aften, men de er nødt til at komme videre med deres karrierer, siger Alex Ferguson.
- Vores resultater over de seneste år har været enestående. Vi tabte i aften, fordi det er den bedste turnering i verden. Det er en fantastisk turnering, siger han.
Manchester er helt uden repræsentation i forårets 1/8-finaler, efter at Uniteds lokalrivaler fra City også måtte nøjes med en tredjeplads i deres gruppe.
City vandt godt nok 2-0 over Bayern München, der allerede havde sikret sig førstepladsen i gruppe A, men da Napoli samtidig slog Villarreal 2-0, var det italienerne, der løb af sted med andenpladsen.
England har derfor kun to hold med i Champions League efter gruppespillet i form af Chelsea og Arsenal.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned