Men Citys målscore er otte mål bedre end Uniteds, og derfor forventer United-manager, Alex Ferguson, at lokalrivalerne vinder klubbens første mesterskab i 44 år på søndag.
City får besøg af nedrykningstruede Queens Park Rangers, mens United gæster Sunderland.
- Vi kan kun gøre vores bedste og forsøge at vinde vores egen kamp. Forhåbentlig sker der noget vildt med City, siger Ferguson.
- Man forventer, at City vinder, og det gør jeg også. Men City er tvunget til at vinde. Det kan blive en stor udfordring med tanke på den skuffelse, det vil være at tabe.
- Det er ikke til at sige, hvad det vil gøre ved dem.
- Det er sæsonens sidste kamp. Det er fantastisk for den neutrale tilskuer og medierne, men for begge klubber er det forfærdeligt. Især for City hvis de taber, fortæller Ferguson.
Han sætter sin lid til det faktum, at QPR kæmper for overlevelsen i Premier League, når de skal forsøge at tage point fra City.
- Klubben har investeret mange penge på at komme til dér, hvor de befinder sig nu.
- Størstedelen af spillerne vil sikkert blive sat til salg, og alle spillerne vil få halveret deres løn efter, hvad jeg kan regne ud, siger United-manageren.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde