Efter en målløs kamp i det første opgør er 1/8-finalen i Champions League mellem Manchester United og Marseille helt åbent forud for returopgøret på Old Trafford i det nordengelske.
Hjemmeholdet er på papiret storfavoritter, men manager Alex Ferguson frygter, at det franske udehold vil komme bragende fra start.
- Marseille prøver at planlægge, hvordan de skal få bragt sig foran i kampen, og jeg tror, at de vil starte kampen meget hurtigt. Det er helt sikkert. Og det skal vi være forberedte på. Derfor bliver det vigtigt at forsvare sig godt, siger han.
Den rutinerede manager kan ikke hente meget trøst fra det første opgør i det sydfranske. Kampen blev især en tørvetriller for tilskuerne, men United-manageren lover, at returopgøret bliver en helt anden kamp.
- Den første kamp var forfærdelig, en chokerende kamp. Det bliver bedre på tirsdag, siger Alex Ferguson.
I den anden ende af banen kan United håbe på, at Wayne Rooney holder fast i målhumøret efter sin scoring i 2-0-sejren over Arsenal i FA Cup-kvartfinalen.
Samtidig kan Ferguson styrke offensiven med portugisiske Nani, der er blevet hurtigere klar end ventet efter sin skade i forrige weekend mod Liverpool.
I sidste sæson blev Manchester United slået ud af Bayern München på reglen om udebanemål. Det kan ske igen, hvis United-forsvaret ikke passer på overfor Marseilles giftige kontrastød.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker