Han har efterhånden spillet for Manchester United i 21 år, men Ryan Giggs må meget gerne tage i hvert fald et år mere.
Uniteds manager, Alex Ferguson, håber således, at den 38-årige waliser kan lokkes til en kontraktforlængelse.
- Jeg mener, at Ryan kan spille endnu et år, siger Alex Ferguson ifølge Reuters.
- Der er lige nu ingen tegn på, at hans energi, udholdenhed eller fart er faldende. Ingen tegn overhovedet. Det er faktisk på samme niveau, som det var for to eller tre år siden. Det er fantastisk, siger Ferguson.
Ryan Giggs har klubrekorden for flest spillede kampe i Manchester United med 891 optrædener på klubbens bedste hold. Her er det blevet til i alt 161 kampe inden mandagens møde med Wigan.
Waliseren er dog også blevet kædet sammen med landstrænerjobbet, der er ledigt i hjemlandet, efter at Gary Speed tidligere i år begik selvmord.
Giggs sagde i sidste uge til klubbens hjemmeside, at han nyder fodboldtilværelsen i Manchester United "mere end nogensinde", men at han bliver nødt til at "se, hvordan jeg har det", inden han træffer en beslutning i forhold til karrierens videre forløb.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned