Alex Ferguson skal ikke nyde noget af at være engelsk landstræner.
Den succesfulde Manchester United-manager har ellers haft chancen ved flere lejligheder, fortæller han ifølge Skysports.
- Jeg er et par gange blevet tilbudt at træne England, men det kom selvfølgelig aldrig på tale, siger Ferguson uden at komme nærmere ind på, hvornår han har fået jobtilbuddene.
68-årige Ferguson har sine helt klare grunde til ikke at ville stå i spidsen for det engelske nationalmandskab.
- Jeg synes, at det er et forfærdeligt job, og så ville jeg også have et kæmpe handicap, da jeg er skotte, lyder det fra Alex Ferguson.
Med italienske Fabio Capello på trænerposten måtte det engelske landshold sige farvel til VM i Sydafrika efter et ydmygende 1-4-nederlag til Tyskland i ottendedelsfinalen.
Alex Ferguson har sit bud på årsagen til det engelske holds fiasko: Det hårde kampprogram i Premier League.
- Se eksempelvis på december, hvor vi spillede otte eller ni kampe på den værste tid på året for banerne, hvor de er tunge, og vejret er slemt, siger han og forklarer, at det har betydet mange småskader hos spillerne i den sidste halvdel af sæsonen.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker