Chelsea er favoritter til at vinde den engelske mesterskabstitel.
Det mener Manchester United-manager Alex Ferguson, efter at Chelsea lørdag slog United med 2-1 på Old Trafford. Et resultat, der sender Chelsea to point foran United.
- Chelsea er favoritter nu. De er to point foran os og med fem spillerunder tilbage og en bedre målscore, så er de i førersædet. Selv om vi skulle vinde de næste fem kampe, så kan vi stadig slutte bag dem, siger Alex Ferguson.
United-manageren langer samtidig ud efter kampens dommertrio, der ikke fløjtede for en klar offside, da Chelseas Didier Drogba scorede til 2-0 blot 10 minutter før slutfløjt.
- I en kamp af denne betydning skal der være kvalitetsdommere, og det var der ikke. Linjedommeren havde frit udsyn og skulle have set, at Drogba stod offside, forklarer Ferguson, der også kom med en personlig kritik af kampens hoveddommer.
- Da jeg så, at det var Mike Dean, der skulle dømme kampen, så må jeg indrømme, at jeg blev ked af det, fortæller manageren.
Chelseas målscore er fire bedre end Manchester Uniteds efter kampen på Old Trafford. Ud over Drogba så scorede Joe Cole for Chelsea, mens Federico Macheda reducerede for hjemmeholdet.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker