Anders Lindegaard må ifølge Manchester United-manager Alex Ferguson vente endnu to til tre uger før en eventuel handel mellem United og målmandens norske klub, Aalesund, falder på plads.
Det fortæller Alex Ferguson på tirsdagens pressemøde i Glasgow, dagen før Uniteds møde med Rangers FC i Champions League.
- Intet er afklaret på nuværende tidspunkt, siger Ferguson, da han bliver spurgt til rygterne om en handel med den danske målmand.
Rygterne er de seneste dage taget til i styrke, da det i sidste uge kom frem, at Aalesunds ledelse var i Manchester for at forhandle en aftale på plads. Nordmændene rejste dog hjem fra England uden en aftale.
Den 26-årige landsholdsmålmand, der flere gange har optrådt for Danmark i stedet for en skadet Thomas Sørensen, har udtalt, at han håber på en snarlig afklaring.
Lindegaard er gået på vinterferie i Aalesund, der har afsluttet sæsonen i Norge, hvilket endte med en flot kåring til danskeren, da han blev hædret som årets målmand.
Manchester United er på udkig efter en afløser for Edwin van der Sar, der efterhånden er blevet 40 år.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde