Det meddeler klubbens manager, Alex Ferguson, som for første gang taler om danskerens skade.
- Det ser ud til, at Lindegaard kommer til at være ude i mindst fire uger, måske fem eller seks uger, på grund af en ledbåndsskade i anklen, siger Alex Ferguson til Manchester Uniteds hjemmeside.
- Vi ved ikke, hvor hurtigt han kommer tilbage efter skader, så vi må vente og se, men jeg vil gætte på mindst fire uger, siger manageren.
Med skaden er Anders Lindegaard ude af betragtning til Danmarks venskabskamp den 29. februar mod Rusland i København.
Lige så alvorligt for danskeren er det, at hans konkurrent til pladsen som Uniteds førstemålmand, David de Gea, nu vender tilbage i målet.
I den seneste tid har Anders Lindegaard ellers fået en hel del spilletid, og han havde så småt slået den dyrt indkøbte spanier af holdet.
Skaden betyder, at Anders Lindegaard går glip af blandt andet Premier League-kampe mod Chelsea og Liverpool samt de to opgør mod hollandske Ajax i Europa League.
I Manchester Uniteds seneste Premier League-kamp, 2-0-sejren hjemme over Stoke, var David de Gea ramt af sygdom, så unge Ben Amos fik sin første ligakamp for United.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned