Manchester United-manager Alex Ferguson roser Newcastles flotte scoringer i onsdagens 0-3-nederlag i Premier League.
Intet tyder således på, at Ferguson giver målmand Anders Lindegaard skylden for det store nederlag på St. James Park.
- Vi startede udmærket, men de scorede et fantastisk mål, som virkelig rev hele stadion med, siger Ferguson om Demba Bas scoring til 1-0 efter en halv time.
Også Yohan Cabayes frisparksdrøn til 2-0 i begyndelsen af anden halvleg var af ypperste kvalitet.
- Den anden scoring dræbte det hele for os. Vi fik ikke nok ud af vores boldbesiddelse, mener Ferguson, der var imponeret over Demba Ba og hans angrebsmakker Shola Ameobi.
- De rev os ikke fra hinanden, men de var en håndfuld.
- Kampen blev afgjort af de to fantastiske mål, som placerede dem i førersædet, mener United-manageren.
Fergusons mandskab har nu tabt to kampe i træk, hvilket har givet Manchester City et forspring på tre point i toppen af Premier League.
- De har selvfølgelig en fordel nu. Men vi går ikke i panik. Vi er alt for erfarne og kan komme videre efter det her, fastslår Alex Ferguson.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned