Ferguson roser Laudrup: Swansea er årets hold
Selv om Michael Laudrups hold Swansea er gået en smule i stå og har tabt tre ud af de sidste fire ligakampe, står konkurrenterne fortsat i kø for hylde de walisiske stormtropper.
Den seneste i rækken af fans er Manchester United-bossen Sir Alex Ferguson, der kalder Swansea for årets hold i Premier League og er fuld af beundring for Laudrups indkøb Michu.
- Swansea har været fremragende. Michu har været en åbenbaring. At købe ham for 2,2 millioner pund (19 millioner kroner, red.) og få 20 mål ud af ham - hvilket røverkøb, siger Alex Ferguson til Manchester Uniteds hjemmeside.
United måtte nøjes med 1-1, da holdet i december besøgte Liberty Stadium, og Ferguson mener, at holdet er blevet bedre under Laudrup.
- Jeg vil ikke sige, at Swansea er en stor overraskelse, men holdet har virkelig løftet sig.
- Det var sidste år et nyoprykket hold, som formåede at overleve i den bedste række. Denne sæson har de hævet sig til et nyt niveau og er blevet et godt midterhold i ligaen.
- De har også vundet Capital One Cuppen, og så spiller de selvfølgelig rigtig god fodbold. Jeg vil sige, det er årets hold, lyder det fra Alex Ferguson.
I sidste uge var det en anden mangeårig Premier League-manager, nemlig Arsenals Arsene Wenger, der havde de rosende ord fremme om de velspillende walisere.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker