Fredag aften bad den engelske stjerneangriber Wayne Rooney om, at den engelske presse gav ham og familien ro. Lørdag har Manchester Uniteds manager Alex Ferguson valgt at se bort fra sin profil i udekampen mod Everton.
Ferguson afslørede til Sky Sports, at Rooneys fravær skyldtes, at Rooney plejer at få en hed modtagelse, når United gæster Everton, hvor Rooney tidligere har spillet.
Det ville Ferguson gerne skåne englænderen for, som derfor heller ikke fik plads på bænken.
- Vi traf beslutningen, fordi han simpelthen bliver udsat for frygtelig chikane her. Det ville vi ikke udsætte for ham, siger skotten.
Rooney er i engelske medier blevet beskyldt for at være sin kone utro, og i fredags udtalte 24-årige Rooney følgende i en pressemeddelelse:
- De sidste dage har været ekstremt smertefulde for os og vores familier. Det er umuligt for os, som det ville være for enhver anden familie, at forsøge at løse eventuelle problemer med den nuværende mediestorm og med udbredelsen af så mange upræcise og forstyrrende historier.
- Det er vores rettighed som familie at diskutere det her privat.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker