Ferguson: United kan klare sig uden mig
Det bliver ikke en umulig opgave at afløse Alex Ferguson hos Manchester United og få succes.
Meldingen kommer fra Ferguson selv. Skotten har været manager i klubben siden 1986.
- Med den struktur, som vi har her, kan det ikke være et umuligt job. Hvad mere kan du forlange? Fantasi er altid vigtigt. En anden vigtig ting er, at du ikke skal ændre den, du er.
- Det sker, og du ser det igen og igen, at en manager kommer til en klub og forsøger at lave om på sig selv. Dit job er ikke at ændre på dig selv, det er at ændre det, du overtager.
- Du skal ændre på holdet, og filosofien i fodboldklubben skal ændres til din egen. Du skal aldrig ændre på dig selv.
- Hvis du er dig selv, forstår spillerne også, hvem du er, og hvad du er, siger Ferguson i et interview med fodboldmagasinet twentyfour7.
71-årige Ferguson har endnu ikke meddelt, hvornår han har tænkt sig at stoppe som manager i United.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker