Ferguson: Van Persie bliver klar inden Real-kampen
Manchester Uniteds manager Alex Ferguson regner med, at Robin van Persie vil være klar til returopgøret i Champions League mod Real Madrid.
United-angriberen måtte udgå af lørdagens kamp mod Queens Park Rangers, efter han slog sin hofte i et sammenstød med et kamera bag modstandernes mål.
Premier League-topscorerens skade vil blive vurderet de kommende dage, men Ferguson forventer, at hollænderen vil være klar til det afgørende opgør mod Real Madrid den 5. marts. Den første kamp endte 1-1.
- Jeg forestiller mig, at det vil være ømt i et par dage, men forhåbentlig er han snart klar, især til Real-kampen, siger Ferguson efter lørdagens kamp, der endte med en 2-0-sejr.
Med sejren har Manchester skabt et hul på 15 point ned til Manchester City på andenpladsen, inden City på søndag løber på banen hjemme mod Chelsea.
- Vi har et bedre udgangspunkt nu, end vi havde i går. Nu er der en kamp mindre, siger United-manageren.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde