Manchester United vil tilbageerobre den engelske fodboldtrone næste år.
Sådan lyder meldingen fra manager Alex Ferguson, efter at Chelsea søndag kunne lade sig hylde som engelsk mester, et point foran United, der har vundet titlen de foregående tre sæsoner.
- Selvfølgelig kommer vi tilbage næste år. Det er det, United gør. Vi vil prøve at bringe titlen tilbage til det bedste sted i verden, siger Alex Ferguson.
Alex Ferguson, der har vundet ligaen 11 gange i løbet af 18 sæsoner, er ikke bekymret på holdets vegne.
- Vi har opbygget en god struktur i klubben. Vi har arbejdet hårdt hen over sæsonen, og vi vil se, hvor der skal justeres hen over sommeren, siger han.
Han har dog også rosende ord til ærkerivalerne Chelsea og londonholdets italienske manager, Carlo Ancelotti.
- Titelvinderne fortjener det. Det er den sværeste liga at vinde i verden. Tillykke til Carlo, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde