Ferietunge spillere irriterer OB-træner Kent Nielsen
OB-spillerne blev sendt på hård træning, da de mødte tunge ind efter sommerferien.
OB's cheftræner, Kent Nielsen, var ikke helt tilfreds med spillernes tilstand, da de for en uge siden vendte tilbage efter sommerferien.
Spillerne var tunge, og træneren måtte sætte dem til at knokle de ferieramte kroppe op i tempo.
- Første dag var jeg satme irriteret på dem. Jeg synes godt nok, at de var tunge, og der blev jeg lige lidt mere gråhåret, siger Kent Nielsen onsdag til OB's hjemmeside.
- Men spillerne har arbejdet hårdt og er kommet godt efter det, så det skal de have ros for. De har været dedikerede omkring tingene, og jeg synes, at vi har fundet en god balance mellem løb, spil og taktik, så det har været en god træningsuge, hvor vi har trænet meget, siger Kent Nielsen.
Han er spændt på, om den store træningsmængde giver tunge ben, når OB onsdag klokken 15 spiller træningskamp i Malmø mod Malmö FF.
- Vi må se, hvor meget de hårde løb sidder i benene, og hvis spillerne kan mærke dem, så må de jo presse sig selv lidt mere, siger Kent Nielsen.
Træningskampen er OB's første i opstarten.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned