Ferraris Sebastian Vettel kører galt i Formel 1-test
Sebastian Vettels bil skulle have hjælp til at komme tilbage i garagen efter onsdagens uheld. Foto: Albert Gea/Reuters
Albert Gea/Reuters
Mekaniske problemer var angiveligt skyld i, at Sebastian Vettel kørte galt i onsdagens test.
Ferraris Sebastian Vettel kom galt afsted, da der igen onsdag blev kørt Formel 1-test i Barcelona forud for den kommende sæson.
Tyskeren, der fire gange er blevet verdensmester, kørte galt i tredje sving på testbanen i Barcelona. Bilen kørte gennem gruset og ind i barrieren.
Ifølge Ferrari var det tekniske problemer, der sendte Sebastian Vettel af vejen. De nærmere detaljer er ikke blevet offentliggjort. Bilen er blevet hjulpet tilbage i garagen og skal nu undersøges grundigt.
Vettel selv slap fra uheldet uden skader.
Den danske racerkører Kevin Magnussen testede tirsdag sin Haas-bil. Magnussen nåede i alt 131 omgange, hvilket kun blev overgået af Pierre Gasly (Red Bull) med 136.
Danskeren kørte sin hurtigste omgang i tiden 1 minut og 18,769 sekunder, hvilket rakte til at være ottendebedst på dagen.
Kørerne fortsætter med at teste deres biler til og med fredag på banen, der også bruges til Det Spanske Grandprix.
Sæsonens første grandprix køres i Australien 17. marts.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned