FEST OG FARVER PÅ TRAVBANEN

Slide so Easy vandt Mindeløbet i 2020 - nu vender han tilbage som en af favoritterne i 2022-udgaven. Arkivfoto: Danny Stenbæk

Nykøbing F. Travbane har besøg af topkuskene på Harald Lunds Mindeløbsdag.

Offentliggjort Sidst opdateret

Direktør Dennis Stenbæk havde svært ved at skjule et stort smil, da anmeldelserne til Harald Lunds Mindeløbsdag indløb. Flere topkuske sætter kurs mod Nykøbing F., og de 11 løb samt et ponytravløb skal nok få tilskuerne frem med klapsalverne.

Bordet er dækket til et festmåltid af væddeløb, og hovedløbet med 100.000 kr. i præmiesum har otte deltagere bag startvognen til 1640 meter i toptempo. Der bliver kørt væddeløb søndag i Harald Lunds Mindeløb, hvor førstepræmien på 50.000 kr. heldigvis har fået toptrænere til at stille op.

Slide So Easy/Flemming Jensen er 13 år, men den sorte vallak med næsten 5,5 millioner kroner indkørt kan stadig gøre sig gældende. Den får dog intet forærende mod bl.a. Frodo Cash/Steen Juul, Thunder Peak/René Kjær og Red Bar/Morten Friis, mens de øvrige næppe kan slå kvartetten.

Der er altid en særlig stemning på sæsonens største løbsdag, hvor heste og gæster fra hele Danmark lægger vejen forbi, og de stærke felter vil byde på topsport.

Felterne byder på så stærke sager, at omsætningen gerne skulle runde en million kroner.

Harald Lunds Mindeløbsdag er et sikkert hit hvert år, og i morgen indbyder programmet til en løbsdag med topsport, som fortjener et stort publikum, og det er der garanti for.

Flemming Jensen, Steen Juul, Birger Jørgensen, René Kjær og co. er med i toppen i sulcysporten, og de skal nok få klapsalverne frem, når løbene skydes i gang kl. 13:00, og fire timer senere har røgen lagt sig, og så glæder man sig til Harald Lunds Mindeløb 2023.

Tips

1. løb: 9 Flower Power - 1 Handsome Henry W A - 3 Moses Di Quattro. O: 5 Felis.

2. løb: 2 Holachica - 9 High Five - 5 Hurricane Hydrup. O: 7 Highway Flamingo.

3. løb: 2 Global Affinity - 8 Evolutiion On Track - 6 Followmehome Gogo. O: 5 Got Swagger.

4. løb: 1 Kenzo Flevo - 6 Harley Mosebo - 5 Getafe. O: 4 Hotspurs.

5. løb: 2 Lady L L - 11 Kluivert Boko - 10 Leroy. O: 4 Ginetta.

6. løb: 5 Every Day - 6 Chablis - 7 Felix. O: 4 Kansas Lobell.

7. løb: 2 Giantissimo - 8 Dempsey Cloc - 1 D J O´Kay. O: 9 Cuba.

8. løb: 3 J C Royalty Boko - 8 Galant Lund - 1 Fazenda. O: 5 Evoque.

9. løb: 7 Slide So Easy - 8 Frodo Cash - 1 Thunder Peak. O: 5 Red Bar.

10. løb: 6 Freddie Silvåkra - 5 Torpedo W F - 8 Concorde. O: 2 Anders And.

11. løb: 2 Bella Damgård - 3 Coin - 4 Buster Ghost S. O: 11 Sofarsogood.