- Det var helt sindssygt. Jeg tror ikke, jeg har grædt, siden jeg var 12 år. Men det gjorde jeg i går.
Dagen derpå efter Nykøbing-bryderen Turpal Bisultanovs bronze-triumf ved OL i Paris er stemningen stadig høj blandt de medrejsende danske brydefans.
Det gælder også formanden for Brydeklubben Thor i Nykøbing, Patrick Hyllegaard. Med meget hæs stemme forsøger ham at sætte lidt ord på sine følelser og oplevelsen torsdag aften, da Turpal vandt bronzekampen over den regerende verdensmester fra Ungarn.
- Der var en hjernedød god stemning. Det virkede som, at hele byen var med os. Selv politiet sang slagsange til os, fortæller han.
Annonce
Efter medaljeoverrækkelsen tog Turpal sammen med sin familie og cirka 30 folk fra bryde-Danmark og sponsorer ud i byen for at hygge og feste på en restaurant.
- Vi var der resten af aftenen. Jeg tror, at jeg var hjemme ved 05.30-tiden, lyder det fra en glad og hæs Patrick Hyllegaard.
Nu er selskabet på vej til Danmarkshuset på Champs Élysées, hvor Turpal Bisultanov skal holde et oplæg om medaljen og hans lange og seje kamp for at nå dertil.
Når Turpal formentlig engang i løbet af næste uge vender hjem til Danmark og Nykøbing igen, skal han også fejres i Brydeklubben Thor. Men hvornår og hvordan er der ikke taget stilling til endnu.
Patrick Hyllegaard hylder Turpal efter medaljeoverrækkelsen. Privatfoto.
Selv gendarmer fra det franske politi hyldede Turpal efter bronzetriumfen. Privatfoto.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde